Erstatning og godtgørelse

Hvis du har været udsat for en personskade og du har ret til erstatning, rejser spørgsmålet sig: Hvor meget skal jeg have i erstatning?

Det juridiske udgangspunkt er, at du skal stilles økonomisk, som om skaden aldrig var sket.

Det kan dog være svært at afgøre hvad du skal have i erstatning for f.eks. et brækket ben med en sygemelding i 4 måneder. Hvad skal du have i erstatning for dine smerter?

Derfor har man fra lovgivers side valgt at definere nogle erstatningsposter, som skal erstattes. Det drejer sig om erstatningsposter, der dækker det midlertidige tab, som 1) erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, 2) godtgørelse for svie og smerte samt 3) erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i sygeperioden. Herudover er der erstatningsposterne, 4) godtgørelse for varigt mén og 5) erstatning for tab af erhvervsevne, der dækker det varige tab.

Helbredsudgifter og andet tab

Udgifter til behandlinger og medicin skal først og fremmes søges dækket via din egen ulykkesforsikring.

Du kan få dækket udgifter til de behandlinger, der er helbredende. Hvis behandlingerne kun er smertelindrende, er der ingen dækning.

Svie og smerte

Er du syg på grund af skaden – det vil sige helt eller delvist sygemeldt og er undergivet en eller anden form for behandling - så kan du kræve svie- og smertegodtgørelse med kr. 190 pr. dag, du er syg (2016 beløb).

Du kan maksimalt få svie- og smertegodtgørelse med kr. 73.500. Det svarer til sygemelding i godt et år.

Krav på godtgørelsen ophører, uanset du fortsat er sygemeldt, når der er truffet afgørelse om  varigt mén.

Tabt arbejdsfortjeneste

Bliver du helt eller delvist sygemeldt på grund af skaden, er du berettiget til erstatning for den lønindtægt, som du mister. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal stille dig økonomisk, som om skaden ikke var sket.

Erstatningen opgøres ved at beregne, hvad du ville have tjente i perioden, hvis du ikke var kommet til skade, og ved at fradrages det, som du modtager i perioden i sygeløn, sygedagpenge og lignende ydelser.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan du kræve, indtil du genoptager dit arbejde igen på væsentlig samme vilkår som før skaden.

Har ulykken betydet, at du har mistet 15 % eller mere af din erhvervsevne, ophører retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra det tidspunkt, hvor du modtager erstatning for tab af erhvervsevne.

Varigt mén

Godtgørelse for varigt mén skal dække de gener og smerter, som du har efter skaden samt de begrænsninger, som skaden har medført for din daglige livsførelse.

At det er en godtgørelse betyder, at der er tale om et i loven fastsat beløb, der udbetales uden at du skal dokumentere et tab. Godtgørelsen for 1 % varigt mén udgør kr. 8.415 (2016 beløb). Der bliver først betalt godtgørelse, hvis det varige mén minimum er 5%. Godtgørelsen kan maksimalt andrage 120%.

Ved fastsættelsen af méngraden, vil der blivet taget udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, som du kan se på www.ask.dk.

Tab af erhvervsevne

Hvis skaden medfører, at du ikke kan arbejde i samme omfang som tidligere, har du muligvis ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Erhvervsevnetabserstatningen beregnes ved at vurdere, hvad du ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, sammenholdt med din indtjeningsevne efter skaden.

Tjente du før skaden f.eks. kr. 400.000 og tjener du efter skaden f.eks. kun kr. 300.000, er erhvervsevnetabet som udgangspunkt 25%.

Erstatningsbeløbet beregnes ved at gange erhvervsevnetabsprocenten med 10 og årslønnen.

Årslønnen er den indkomst, som du har haft i de 12 måneder forud for skaden.

Havde du en årsløn før skaden på kr. 400.000 og er din erhvervsevnetabsprocent 25%, så vil din erhvervsevnetabserstatning blive 0,25 x 10 x 400.000 = kr. 1.000.000.

Fra du fylder 29 år sker der efter loven et fradrag, så yngre personer får højere erstatning end ældre personer.

Er den skadelidte afgået ved døden udbetales der ikke erhvervsevnetab, men i stedet en forsørgertabserstatning, hvis betingelserne er opfyldte.